Always on my mind

Hvad ved jeg egentlig om mig selv? Hvem er jeg, hvor skal jeg hen, hvad har jeg med mig, hvor ender jeg?

Jeg er Mig – 36 år, midt i livet, med alt hvad det indbærer af kernefamilie, villa og husdyr. Jeg har et godt job, som jeg afskyr og som giver mig søvnløse nætter. Det giver mig også en relativt god løn og derved muligheder men  samtidig også en stor indre begrænsning i fht. evt. at skulle undvære, for at opnå noget andet….

Jeg har altid betragtet mig selv som heldig  – lad os bare starte fra en ende af. Jeg har klaret mig godt i skolen, været pligtopfyldende, den dygtigste i klassen, gået den lige vej, taget uddannelse, fået job, skiftet job, efterladt gode spor, jeg er dygtig til mit arbejde, siger de. Jeg har haft kærester, haft flirts, haft affærer. Jeg betager på overfladen, tror jeg. Mine ben er lange, mit BMI er lavt. Øjnene er grønne, håret er lyst. Engang havde jeg store bryster. Det var før jeg fik mine to sønner. Jeg har en en god mand, eget hus, bil, cykler, katte og snart en hund. Jeg har altid haft lidt svært ved relationer – måske pga. min introverte side – men jeg er vellidt, har veninder og god familie. Alting har været let for mig – har jeg egentlig nogensinde gjort mig umage, eller er alting mon bare kommet til mig?

PÅ DEN ANDEN SIDE er der dog en lille ting der nager mig….

Mit sind. Jeg er født med det, eller måske er det affødt af noget. I mindst 20 år har det i sin nuværende form været min trofaste følgesvend… En ven for livet  – har det vist sig . En ven jeg har forsøgt at løbe fra, men som forfølger mig, og som gennem de seneste år er blevet mere og mere insisterende.

Bag facaden – og guderne skal vide, at den er filset, malet og iscenesat –  gemmer der sig et kaotisk indre, med dæmoner, kampe og lidelse.

Jeg har en psykisk lidelse, sider de. De kloge….  Min sindstilstand svinger konstant mellem to poler – den gode og den triste – bipolar – hvad end det skal betyde.

For 2 måneder siden tog jeg min ven i hånden. Grebet er ikke så fast længere, men jeg holder stadig ved. Jeg klynger mig ikke, men vil gerne lære at leve med….

Min ven er min fjende. Ødelægger mit liv, min familie, mine muligheder…

Denne blog er om alt det der foregår på den anden side. Den side som ingen må se – som ingen i virkeligheden kender og som ingen forbinder med mig.

Det kommer til at handle om mig… endnu en selvfikseret blog midt i en “mig, mig, mig verden”…. Jeg ved det. Jeg hader (og på samme tid beundrer) jeg dem også selv.

Men jeg skal slippe mit kaos fri et sted, hvor det  – forhåbentlig – ikke bliver virkeligt og hvor det ikke skader.

So – here we go….